Mickel siger hej

Denne afdeling er dels din mulighed for at introducere dig selv - dels et sted, hvor du kan smide små opdateringer fra din hverdag, og som andre kan svare på, hvis de ønsker
Besvar
Mickelvlm
Site Admin
Indlæg: 5
Tilmeldt: tirs 26. feb 2019 15:42

Mickel siger hej

Indlæg af Mickelvlm » ons 27. feb 2019 12:17

Introduktioner er svært. Jeg ved jo ikke hvor meget, du er interesseret i at vide. Jeg nævner derfor lidt af hvert, som jeg synes fortæller om mig, og så må man skimme over det kedelige. ;) Når jeg har tid er jeg dog generelt frisk på at snakke over privat besked.

Mit rigtige navn er Mickel. Jeg er født i 1993 - og er på skrivende stund 25 år. Jeg læser til elektronik ingeniør, har programmeret siden jeg var 14, bor med min kæreste, og bruger store mængder tid på at følge med i superhelteserier på Netflix og lignende tjenester.

Jeg gik som barn og teenager meget op i Pokémon og manga, som jeg i dag stadig er glad for, men som ikke fylder så meget som det har gjort. Som voksen har jeg været med som frivillig og frivillig arrangør i nørdmiljøet - det vil sige til arrangementer som Genki og KoyoCon. I dag fokuserer jeg dels på mit studie, dels på diverse skøre idéer som den her side.

Jeg blev diagnostiseret med "Infantil Autisme" og et par bidiagnoser som 14-årig, efter en del års udredning. Jeg har gået i specialklasse i det meste af min folkeskoletid, men trods det tog noget tid, startede jeg som 25-årig på universitetet. Mange af de udfordringer jeg havde i folkeskolen er blevet bedre, men nogle må jeg leve med. Min største udfordring i dag, føler jeg, er hvor svært jeg har med at læse andres signaler, og hvor svært jeg har med at være omgivet af mennesker i længere tid af gangen.

Jeg har lagt et billede op af mig selv for den her profil, og jeg fortæller generelt meget om mig selv, jeg synes er harmløst. Hvis jeg en dag vil dele noget hemmeligt, så bliver det forhåbentligt med en profil, hvor man ikke kan regne ud hvem jeg er. :)

Billede

Besvar